San Francisco, 1. april 2021 — Sitecore®, førende inden for digital experience management-software, annoncerede i dag, at virksomheden har indgået endelig aftale om at overtage Four51, Inc., en virksomhed, der leverer B2B- og B2C-oplevelser til virksomheder. Overtagelsen understøtter Sitecores eksisterende B2C commerce-løsninger og gør det muligt for virksomheden at definere den digitale oplevelse fremover.
"Overtagelsen af Boxever er en interessant milepæl," siger Steve Tzikakis, CEO, Sitecore. "I takt med at vi indfrier vores ambitiøse udviklingsplaner, forbedrer Four51's innovative teknologi vores commerce-muligheder og hjælper vores kunder med at levere de mest relevante digitale oplevelser til deres kunder."
I forlængelse af overtagelsen tiltræder Four51's CEO, Mark Johnson, en stilling som President for Sitecores commerce-forretning. Han får ansvaret for at integrere Four51's produkt i Sitecores teknologi og interagere med partnere og kunder vedrørende virksomhedens commerce-tilbud.
Det er Sitecores hensigt at investere og vækste i Minneapolis som ny udviklingsbase.
"Siden planerne om overtagelsen blev offentliggjort, har vores medarbejdere været begejstrede over det skub, dette tiltag vil give," sigerJohnson. "Fremtiden for Sitecore i Minneapolis lover godt, og med den kommende integration kan det bare ikke gå hurtigt nok med at få integreret vores geniale commerce-funktioner i Sitecores eksisterende tilbud og levere en komplet digital oplevelsesplatform til vores kunder."
Virksomheden offentliggjorde deres planer om at overtage Four51 i sidste måned.
Om Sitecore
Sitecore leverer en digital experience-platform, der sætter verdens dygtigste brands i stand til at opbygge livslange kunderelationer. Sitecore, en brancheførende virksomhed, der har modtaget stor anerkendelse og mange priser, er den eneste af sin slags og forener indhold, commerce og data i en enkelt sammenhængende platform, der leverer millioner af digitale oplevelser hver dag. Førende virksomheder, herunder American Express, ASOS, Kimberly-Clark, L’Oréal og Volvo Cars, sætter deres lid til, at Sitecore kan levere mere engagerende, personaliserede oplevelser til deres kunder. Få mere at vide på Sitecore.com.
Sitecore er et registreret varemærke under Sitecore Corporation A/S i USA og andre lande. Alle andre brandnavne, produktnavne eller varemærker tilhører deres respektive indehavere.