San Francisco, 2. september 2021 Sitecore®, der er globalt førende inden for digital oplevelsesstyringssoftware, offentliggjorde i dag overtagelsen af Reflektion, der ligger i San Mateo i Californien, USA. Reflektion er en AI-baseret, digital søgeplatform, der forstår og forudsiger mønstre, kontekst og behov for at kunne forvandle kunder til købere. Sammenlægningen af Sitecore og Reflektion betyder, at Sitecore får mulighed for at få kontakt til, uddanne og give kunderne forudsætningerne for at kunne tage købsbeslutninger hurtigere – hvilket øger kundernes tillid, giver langsigtet indtjening samt generel kundetilfredshed og -loyalitet.

Overtagelsen – der er en fortsættelse af Sitecores igangværende vækstplan til en værdi af 1,2 milliarder USD – vil hjælpe markedsførere med at løse den informationsmæssige overbelastning, der er karakteristisk for traditionelle søgeløsninger, der lader kunderne i stikken, så de ikke kan finde og vælge det rigtige produkt. 93 % af alle online-oplevelser begynder med en søgning, hvilket gør det til en integreret del af kundens købsrejse, og Reflektion løfter søgningen til en samtalebaseret, vejledt oplevelse, der giver kunden mere personlige, tilgængelige og skræddersyede svar. Reflektions platform kan benyttes på tværs af alle aspekter af Sitecores digitale oplevelsesplatform, lige fra forvandling af produktdata til forståeligt, forbrugervenligt sprog til at skabe forståelse af kundernes hensigt, adfærd og produktpræferencer. 

"Søgning handler om mere end bare at indtaste ord i et felt og håbe på at få de rigtige resultater – det er selve hjørnestenen i en digital oplevelse. Ved hjælp af Reflektion kan et brand tilføje forskellige typer søgning, blandt andet tilpasset søgning, søgning med eksempelvisning, samtalesøgning og stemmesøgning," fortæller Sitecores CEO Steve Tzikakis. "Det reducerer kundernes bøvl og bekymringer i forhold til at kunne finde præcis det, de har brug for – nemmere og hurtigere – og det medfører øget kundetilfredshed, med flere konverteringer og større indtjening. Overtagelsen af Reflektion forstærker Sitecores position som førende inden for digitale oplevelsesteknologier, der møder kunderne i øjeblikket med mere relevante, intuitive og menneskelige oplevelser."

Reflektion inkluderer supplerende handels-, AI- og tilpasningsfunktioner, der, kombineret med Sitecores overtagelse af Four51, Boxever og Moosend, tilbyder endnu flere kræfter til ubesværet levering af målrettet, intelligent, tilpasset og realtidsleveret information på tværs af kanaler.

"Helt tilbage fra opstarten for otte år siden har Reflektion været anerkendt for virksomhedens unikke tilgang til teknologi til  søgning efter produkter. Vores teknologi bruger AI til at tilpasse hver enkelt forbrugers digitale oplevelse, i øjeblikket, baseret på  mangeartede data fra flere forskellige kanaler," forklarer Amar Chokhawala, Reflektions CEO og grundlægger. "Jeg er stolt af det dybt engagerede team i Reflektion, som har haft succes med at udbrede vores AI-fokuerede tilgang til mange anvendelsesområder inden for webstedssøgning til store e-handel- og detailhandelwebsteder. Med Sitecore vil Reflektion-teamet og kunderne kunne fortsætte med at udnytte forbedringen af de digitale oplevelser, så det kan føre til fortsat vækst og resultater for alle."

Overtagelsen forventes at blive endeligt gennemført i september 2021.

Om Sitecore

Sitecore leverer en digital oplevelsesplatform, der giver verdens dygtigste brands mulighed for at opbygge livslange kunderelationer. Sitecore er en anerkendt og prisvindende brancheførende virksomhed og den eneste, der kombinerer indhold, handel og data i en enkelt, sammenhængende platform, der leverer millioner af digitale oplevelser hver dag. Førende virksomheder, herunder American Express, ASOS, Kimberly-Clark, L’Oréal og Volvo Cars, sætter deres lid til, at Sitecore leverer mere engagerende og personligt tilpassede oplevelser til deres kunder. Få mere at vide på Sitecore.com.

Sitecore er et registreret varemærke tilhørende Sitecore Corporation A/S i USA og andre lande. Alle andre brandnavne, produktnavne eller varemærker tilhører deres respektive indehavere.

Om Reflektion

Reflektions digitale oplevelsesplatform til e-handel og detailhandel inddrager hver enkelt kundes adfærd, benytter  AI (kunstig intelligens) til at beregne kundernes præferencer og hensigt og reagerer derefter på hver eneste interaktion fra øjeblik til øjeblik ved at vise det mest relevante indhold og produkter i realtid og på tværs af de digitale berøringspunkter, der betyder mest – herunder eksempelvisning og webstedssøgning, produktanbefalinger, kategori- og  landingssider samt e-mail.

Reflektions platform anvendes af førende detailhandlere såsom Skechers, Ulta, Reeds, Petco, Ascena og RiteAid.

Reflektion er grundlagt af pionerer inden for kunstig intelligens og har vundet både brancheorganisationen SIIA's Best eCommerce Solution og Best Overall Business Technology Solution i 2019. Virksomheden kombinerer individuel kundeindsigt, produktinformationer og  AI for at opnå mere relevante og virkningsfulde e-handeloplevelser.