Hvad skabte indholdsstormen?

Vi behøver sikkert ikke at fortælle dig, at i vor tids digitale verden er indhold det vigtigste. Og da markedsføringstrategier i større og større grad bygges op omkring indhold, som kan udnyttes på flere måder på tværs af flere kanaler, stiger efterspørgslen efter dem med lynets hast. Hvis du spekulerer over, hvordan du kan holde trit ved hjælp af indholdsoprettelsesmetoder – ja, så er den skinbarlige sandhed, at det kan du ikke.

Ineffektive, kopierede indsatser, mangel på synkronisering og dårlig planlægning kan alle have katastrofal indflydelse på din indholdsstrategi, når indholdet anvendes i et omnichannel-miljø.

Stop med at løbe rundt i ring. Hvis du ønsker at bevare overblikket over dit indholds kvalitet, relevans, omkostninger og time-to-market, så er det tid at industrialisere din oprettelsesproces.

Indfør modulær indholdsoprettelse

Indhold, der spærres inde i de kanaler, hvor det oprettes (sociale medier, mobilapps osv.), er svært at genanvende andre steder i det digitale økosystem. På den ene sider arbejder det ikke så hårdt for dig, som det skulle, og på den anden side kan det endda arbejde imod dig, hvis kunderne bemærker en manglende sammenhæng i oplevelsen. Det betyder, at marketingfolk og de content management-ansvarlige skal arbejde endnu hårdere for at skabe en strømlinet og ensartet oplevelse.

 

Modulært indhold består af adskilte, kanalagnostiske indholdsdele, som kan genbruges på tværs af forskellige kanaler. Ved at oprette disse smidige byggeklodser kan du fokusere din indsats på den kreative proces og redigeringsprocessen og fremstille genanvendelige indholdsdele, som nemt kan sættes sammen til kanalspecifikke udgivelser og lokaliseres.

 

Det er ikke sådan, visse marketingfolk er blevet oplært til at tænke på kunsten at skabe indhold på, men det fungerer – og det kræver et paradigmeskift.

 

Personalisering: Et ekstra lag af kompleksitet

Jo mere vi som marketingfolk personaliserer indhold, desto mere forventer vores kunder det. Og i jo større grad de forventer det, desto mere skal personalisering finjusteres. I takt med at vi opbygger mere og mere finmaskede kundepersonaer på tværs af forskellige kanaler og enheder baseret på de data, vi indsamler, fortsætter efterspørgslen efter indhold, der tilfredsstiller alle disse forskellige personaliseringskrav, med at vokse.

Visionen om modulært indhold handler om at genbruge indhold på tværs af kanaler. Sitecore tilbyder en platform, der understøtter denne vision i form af et initiativ i to trin.

To initiativer til operationalisering af indholdsoprettelse

Trin 1: Identificer byggeklodserne

Som det er tilfældet med kanalagonistisk indhold, skaber de byggeklodser, du frembringer, en universal værdi for genanvendelse. Hvis du ikke er helt sikker på, hvilket indhold du kunne få brug for til din specifikke forretning, så tag et kig på de forskellige kanaler – for eksempel en hjemmeside, en trykt brochure og en app – og se, hvilke elementer der er fælles på tværs af disse kanaler.

 

Et billede kan være et godt eksempel. Da det samme billede dukker op overalt, har det potentiale til at blive modulært indhold – en byggeklods, der kan genbruges på forskellige kanaler og på forskellige måder.

 

Trin 2: Sæt dem sammen

Produktindhold kan også betragtes som modulært indhold, omend på et lidt mere sofistikeret niveau. Det samme produkt kan dukke op på et typeblad, en hjemmeside og på emballage, som alle blot er forskellige gentagelser af den samme slags strukturerede indhold Indholdet indeholder et produktbillede, navn, beskrivelse, funktioner og fordele.

En trykt annonce kan for eksempel indeholde et billede, en basislinje og en ansvarsfraskrivelse. Et opslag på de sociale medier har et billede, en titel og en kort tekst – og så videre.

På dette trin kan der foretages tilpasninger for at gøre det kanalspecifikt, såsom at tilføje hashtags på sociale medier.

Den røde tråd er, at intet af dette kanalspecifikke indhold er opbygget fra bunden. Alt stammer fra modulært indhold, som så tilpasses i forhold til den specifikke kanal. Det er en proces, der sparer tid, penge, ressourcer ... og som er fornuftig.

Forventningerne til hastighed, kvalitet og volumen vokser, og marketingfolk skal derfor være mere smarte og agile i forhold til det nye indhold, der skal produceres. Og endnu vigtigere være bevidste om, hvordan det bliver genbrugt eller sat sammen på nye måder.

,

Sådan kommer du igennem indholdsstormen – et paradigmeskift 

Denne massive ændring i tilgangen til indholdsoprettelse er nemmere sagt end gjort. Det vil i mange tilfælde kræve, at man nedbryder mangeårige organisatoriske siloer. Virksomheder, som kan demonstrere agilitet i deres processer i forbindelse med indholdsskabelse og tænke indhold universelt i stedet for kanalspecifikt, vil imidlertid være dem, som klarer sig bedst i den storm, de står over for, og dem, der ligger på lur derude i horisonten.

Sitecore Content Hub har de værktøjer og den vision, der skal til for at understøtte dig i overgangen til modulær indholdsoprettelse. Vi tilbyder projektledelse og samarbejdsværktøjer, indholdstyper, der er nemme at konfigurere og udvide, og en modulær tilgang til indholdsskabelse, livscyklus og assemblering.